Nyheder
Om mig
Vinsmagninger
Rothschild
Kontakt
Favorit-Vine
Vin generelt

Det unikke...

Chart.dk

   

Chateau Mouton Rothschilds historie:

"..Chateau Mouton- Rothschild - en af verdens mest prestige-fyldte slotte som ikke kun har været ledet af en legende, men også har tilført vinverdenen nye normer og ideer.." 

  Den vel nok mest berømte vinkommune der findes i verden bærer navnet Pauillac.
Kommunen er beliggende i Médoc og dækker et areal på godt 1050 ha, som omfatter ikke mindre end 3 af Médoc's 1. Cru Classés. Samtidig indeholder Pauillac tillige næstflest Cru Classés næstefter Margaux.
  Det mest prestigefyldte slot blandt de tre store er Chateau Mouton-Rothschild, hvis historie går helt tilbage til 1853, hvor baron Nathaniel de Rothschild købte Chateau Brane-Mouton. "Brane" var den tidligere ejers navn, og "Mouton" hentyder til slottets placering, nemlig på en bakke-motte, som siden er blevet forvasket til Mothon og igen til Mouton.
  Ved købet ændrede baron Nathaniel de Rothschild navnet til "Mouton-Rothschild". Det var dog først med sønnens monsieur Baron Philippe de Rothschild's overtagelse af slottet den 22. oktober 1922, at tingene for alvor tog fart.
  Siden er Monsieur Baron Philippe gået bort, og i dag er det hans datter, Philippine de Rothschild, der fører arven videre med samme succes som sin fader.
  Chateau Mouton-Rothschild fremstår idag som totalt gennemrenoveret med eget museum og et chai indeholdende 1000 splintenye egetræsfade fra 13 forskellige producenter.
  Til ejendommen hører 75 ha, hvoraf de 70 er tilplantet med 85% Cabernet Sauvignon, 7% Cabernet Franc og 8% Merlot. Vinstokkenes alder er gennemsnitligt 40 år, og vinen lagrer før aftapningen 20-24 måneder.
  Hele den procedure vinen gennemgår er med tit at gøre den til én af Frankrigs mest holdbare, men den kan absolut også være yderst charmerende at drikke som ung. Kvaliteten taler ganske og aldeles for sig selv.

 

 

 

Dreisler
VinAvisen
WineSpectator
AmkaVinimport
Sigurd Müller
VinForum
Vinspecialisten
In Arcadia ego

 
  

Alle sprog