Nyheder
Om mig
Vinsmagninger
Rothschild
Kontakt
Favorit-Vine
Vin generelt

Det unikke...

Chart.dk

   

James (Jacob Mayer, grundlægger af den franske gren:

Efter Napoleonstiden ønskede familien repræsentation i Frankrig. Dette anmodede Nathan i et brev sin fader om at ordne. Dette lod sig gøre. Som storfyrste af Frankfurt og overhoved for Rhinforbundet skulle Dalberg til Paris til barnedåb af Napoleons længe ventede søn og arving. Han havde brug for penge til sig selv og følge. Mayer Amschel stod gerne til rådighed med hjælp mod at hans 19 år gamle søn måtte få tildelt et pas. Dette blev hurtigt ordnet og James tog til Paris.

Fra det nydelige hus i Rue Napoleon (nu Rue de la Paix) hvor James og ofte Salomon opslog sit hovedkvarter rejste han hyppigt til Normandiet for at modtage penge der blev transporteret mellem England og Frankrig.

Den næste store begivenhed var da James friede - presset af sine brødre - og hans valg faldt på ahns 19 årige niece Betty. Betty var en ung kvinde, der måske ikke ligefrem var smuk, men var selskabsvant, intelligent, livlig og charmerende. Under nøje bevågenhed af sine forældre havde hun tillagt sig den selvsikre optræden som James manglede. En ideel partner for en fremstormende lederskikkelse i selskabs- og forretningslivet i Paris. Dette indgiftede forhold var ikke ukendt i familien - tværtimod. Da Carls barnebarn Emma Louise i 1867 blev gift med Nathans barnebarn Natty, blev hendes tante Charlotte også hendes svigermor. Det betød at medgiften blev større når den blev i familien. Eksempelvis gav Salomon Betty en medgift på 1½ mil. franc.

Efter at være blevet leder af familien efter sin broder Nathan som han lignede meget, kunne han nu nærmest egenrådigt styre det hele fra banken i Rue Lafitte. DEN STORE BARON som han blev kaldt.

Han var meget kunstinteresseret og der var ikke mange auktioner i Europa der ikke havde besøg af ham eller en af hans agenter. Han købte alt både fra kongelige og bønder. Blev andet købte han af Georg IV, Christian 7 af Danmark og Wilhelm I af Nederlandene. På væggen i Rue Lafitte hang Rembrandt, Velazques, Frans Hals, van Eyck, Rubens og van Dyke. Der var især en form for mesterværker han satte pris på nemlig vin. Han holdt meget af rødvin især fra Chateau Lafite. Han forsøgte at købe det, men fik afslag. Havde istedet for et prægtigt landsted med mere end 7 tusind tønder land ved Ferriéres øst for Paris.

James var meget streng både overfor sine ansatte samt sin familie. Da hans eneste datter blev gift med sin engelske fætter Nat, forlangte han således at den unge mand skulle bosætte sig fast i Paris. James ville ikke finde sig i, at hans elskede Charlotte bosatte sig i en by i udlandet.

I 1830 besluttede han sig for i samråd med broderen Salomon at satse på jernbanedrift, idet man så flyttede fra statslige transaktioner og investeringer til drift af disse. Den 24. august 1837 blev strækningen til St. Germain indviet. Det tog fart og sammen med den engelske gren fik man hurtigt indflydelse i det dannede Companie du Chemin de Fer du Naord (Rothschilderne - de franske og engelske grene - ejede således 25% af aktierne) og James, Lionel og Nat sad i bestyrelsen. Koncortiet kom til at stå for hovedparten af det europæiske jernbanenet.

I 1848 brød de liberale og nationale bevægelser der havde været undertrykt i Europa i mere end 30 år igennem over hele Europa. Mitternicht alliance-system, der havde holdt de reaktionære regeringer ved magten, brød sammen. I de år der fulgte efter de voldsomme omvæltninger, blev de systemer der havde støttet rystet i deres grundvolde. Nogle af dem der mest udtalt kom ud for dette var Rothschikldernes banker i Paris, Wien, Frankfurt og Napoli.Krisen ramte ganske pludselig i Paris i februar 1848. Den 22. blev der bygget barrikader i gaderne. Den 23. skød kongelige tropper på en skare demonstranter. Den 24. flygtede den aldrende konge til England med sin familie. Før der var gået en uge havde man udråbt eb republik. I de urolige dage der fulgte, var Rothschilderne uundgåeligt blandt dem, der måtte se deres personlige sikkerhed og deres ejendom stærkt truet. James sendte omgående Betty, Cahrlotte og sin yngste søn den 3 årige Edmond til ondon hvor de boede hos Anthony og Louisa. Nogle dage senere blev deres ældre brødre sendt efter dem. James selv blev tilbage for at ride stormen af sammen med Nat. Her som i 1830 tænkte James kun på forretningen og skyndte sig at byde det nye styre velkommen bl.a. ved at støtte en fond til støtte for de sårede helte.

James havde fået rivaler. Brødrene Péreire var kommet ind i varmen og for første gang følte den store baron sig sat udenfor. Ydermere begyndte de at interessere sig for jernbaner. De dannede Crédit Mobilier der blev en magtfaktor som han måtte kæmpe imod.

Engang i 1852 havde han set Muffys planer for sit slot i England. Han ville også have et, hvorfor han hidkaldte Paxton fra England med ordre om at bygge et Mentmore - bare større og flottere. Dette blev et kunstværk uden lige - Ferriéres var imponerende.

I 1855 blev kampen mod Crédit Mobilier tilspidset, men James havde først andet at tænke på. Indenfor ganske få måneder døde hans 3 overlevende brødre én efter én.

Salomon havde allerede trukket sig tilbage og boet i Paris siden 1848. Hans død var et dobbelt tab for familien - James broder og Bettys fader. Amschel og Carl havde modsat Salomon været aktive i deres banker til det sidste.

Det tre dobbelte tab var hårdt, men i kampen mod Credit Mobile trak han det længste strå. Efter 2 års kamp måtte Credit Mobile stoppe - så igen var Rothschilderne størst. Ovenpå de krige/ballader der havde været i Europa var det med stolthed at James 17. februar 1862 fik besøg af Napoleon og hele det kejserlige hof på Ferriéres.

Med "Den store Baron" der havde præget familien i 3 årtier var syg og svækket. Før sin død oplevede han dog at få held til at købe sit slot Chateau Lafite der fra 8. august 1868 kom til at hedde Chateau Lafite Rothschild. Prisen var 4.400.000 franc. Kampen mellem Lafite og Mouton kunne nu rigtig tage sin begyndelse.

Dette blev hans sidste store handel. Den 15. november 1868 døde han. Alphonse og hans bræødre arvede banken, Ferriéres og de øvrige ejendomme og naturligvis også Chateau Lafite.

Dreisler
VinAvisen
WineSpectator
AmkaVinimport
Sigurd Müller
VinForum
Vinspecialisten
In Arcadia ego

 
  

Alle sprog